SOCIAL ANGST - betragtet som en invitation til selvudvikling

Søren Kierkegaard introducerede det moderne angstbegreb i 1844. Kierkegaard var selv voldsomt angstramt, men alligevel betragtede han ikke kun angstsymptomer som en ubehagelig og invaliderende sygdom. For ham var det også et eksistentielt anliggende, som ethvert menneske må være klar til at møde i sit arbejde med sig selv. I en berømt formulering skriver han endda, at angst “er et eventyr, som ethvert menneske har at bestå”. Men hvad er egentligt sammenhængen mellem sådanne eksistentielle betragtninger og moderne sociale angstformer som for eksempel eksamensangst?

Hvad er social angst?

Om social angst kan man generelt sige, at angsten udspringer af en frygt for at være naturlig og afslappet i samvær med andre. Typisk har den angstramte tidligere haft negative gruppe-oplevelser og har derved erfaret, at det i nogle sociale situationer ikke er godt at være alt for meget sig selv. Personen føler således, at han (eller hun) i nogle sociale rammer er nødt til at tilpasse sig og ikke vise, hvem han egentligt er. Dette kender alle mennesker selvfølgelig i nogle situationer, men for personer med social angst er denne tilpasning så voldsom, at det bliver problematisk at være sammen med andre. Generelt opfører personer med social angst sig derfor meget hæmmede og overkontrollerede i andres selskab. Ofte har de en unaturligt undvigende øjenkontakt, en overkontrolleret vejrtrækning samt en tendens til at tale andre efter munden. Desuden har de ofte, i sociale selskaber, svært ved at sige andre imod, udfordre de sociale normer eller at få meget opmærksomhed.

Forskellen på angst og frygt

Søren Kierkegaard (og senere Sigmund Freud) laver i denne forbindelse en vigtig skelnen mellem angst og frygt. De opfatter begge angst og frygt som forskellige reaktioner. Frygt er den utryghed, der opstår, når man føler sig truet af en ydre fare (fx en aggressiv person). Derimod opfatter Kierkegaard angst som et resultat af en indre konflikt, der udspringer af en tvivl om, hvordan man skal handle.

I et forhold kan der for eksempel være frygt, hvis en person er bange for den anden. En sådan frygt skal dog, ifølge Kierkegaard, ikke forveksles med angst. Men for nogle mennesker kan det at være i et forhold være meget angst-provokerende. Dette sker, hvis forholdet medfører en dyb indre splittelse i personen. Måske er der en del af personen, der for næsten enhver pris ønsker at komme ud af forholdet, mens en anden del af personen insisterer på at bevare forholdet. En sådan indre konflikt disponerer personen for angst - også selv om at der i forholdet slet ikke er noget at frygte. I den forstand er frygt og angst to forskellige psykiske reaktioner.

Ved social angst vil der typisk være en konflikt mellem at folde sig ud som socialt væsen og, på den anden side, en frygt for, hvordan de andre vil reagere, hvis de opdager, hvordan man virkelig er. Mange angstramte har forestillinger om, at de andre måske så vil forlade dem, mobbe dem, se ned på dem og lignende. Angsten for kontroltab gør, at personen hele tiden forsøger at bevare selvkontrollen ved for eksempel at opretholde et overfladisk åndedræt, undgå at være for følelsesmæssigt engageret, undgå at provokere andre med mere.

Modsat personer, der er meget frygtsomme, er personer med social angst ikke særligt bange for andre mennesker. Men de er bange for at være sig selv sammen med andre! Af den grund er det i enhver angstbehandling vigtigt at skelne mellem personer, der bare er generelt frygtsomme, og personer, der lider af en egentlig angst-problematik.

Når angst bliver en sygdom

Som Kierkegaard ofte pointerer, er angst en uundgåelig del af at være menneske. Alle mennesker har nogle psykiske forsvarssystemer, der aktiveres, når vi bevæger os ud af vores almindelig komfortzone. De fleste kender følelsen af både at være nervøs for, men samtidig spændt på, at skulle begynde på noget helt nyt (fx et nyt job). Selv hvis det nye virker som et naturligt næste skridt i ens liv, vil der ofte være en del af én selv, der er utryg ved at give slip på det kendte. Denne blandingsfølelse udtrykker en normal og sund angstreaktion, som gør os opmærksom på, at en del af psyken er bekymret for, om vi kan klare de nye udfordringer. En sund angstreaktion hjælper os således til at overveje en ekstra gang, inden vi beslutter os for at vove fodfæstet i livet.

For personer med social angst er den naturlige angstmekanisme imidlertid blevet så kraftig, at den kan forringe personens evne i at fungere i hverdagen. Med en analogi fra lægeverdenen kan angstlidelser delvist sammenlignes med autoimmune sygdomme (for eksempel gigt eller sklerose), hvor kroppens forsvarssystem (immunsystemet) systematisk angriber raske celler. På samme måde som ved autoimmune sygdomme er den angstramtes psykiske forsvar systematisk begyndt at nedkæmpe sunde lystimpulser, der er helt nødvendige for at udfolde et meningsfuldt og tilfredsstillende liv. For eksempel er det svært at have rigtigt tilfredsstillende sociale relationer, hvis man ikke tør sige og gøre, hvad man har lyst til sammen med andre.

Angstbehandling

For personer med angstproblematikker kan det være en god ide at opsøge kvalificeret hjælp. Det kan være svært at tænke klart og sammenhængende, når man har et forhøjet angstniveau. Desuden kan det være svært for personen selv at gennemskue hvilke tanker og adfærdsformer der er “angststyrede”. På samme måde som social angst hæmmer personens evne til at udfolde sig naturligt sammen med andre, kan det også hindre personen i at udfolde klare og rationelle løsningsstrategier i forhold til sine egne problemer. I Danmark er der heldigvis gode muligheder for at få hjælp til angstproblematikker. For eksempel kan personer med let til moderat angst få tilskud til psykologbehandling gennem Sygesikringen Danmark eller få behandlingshenvisning gennem egen læge.

I et professionelt behandlingsforløb vil en psykolog blandt andet hjælpe den angstramte med at blive mere opmærksom på personens sociale undgåelsesadfærd. Hvis en person for eksempel har undvigende øjenkontakt, kan psykologen for eksempel udfordre denne undgåelsesadfærd ved at spørge, hvad personen ville føle, hvis han prøvede at holde kort øjenkontakt. Ved denne type af øvelser (kaldet angsteksponering) bliver personen mere bevidst om, hvordan hans angst påvirker hans relationer til andre. Denne indsigt gør det ofte muligt at begynde at udfordre angsten i dagligdagen.

Mennesket som individ og socialt flokdyr

Ved behandling af social angst er det desuden værdifuldt at være opmærksom på mennesket som et socialt flokdyr. Som flokdyr er mennesket naturligt anlagt til at forsøge at indtage en sikker plads i flokken, hvor vi kan føle os trygge, få opfyldt vores behov og have mulighed for at udvikle os. På samme måde er det naturligt for os at stå fast på, hvad vi faktisk mener og sige fra, når vi ikke føler os respekterede. I andre situationer, for eksempel når vi har brug for hjælp, føles det naturligt at række ud efter andre. Der er også situationer, hvor det er naturligt at konkurrere med andre i flokken om attraktive ressourcer. Enhver konkurrencesituation indebærer selvfølgelig både mulighed for succes eller fiasko, og udfaldet vil uundgåeligt påvirke forholdet mellem personen og de andre i gruppen.

Med andre ord: Mennesket er ikke et flokdyr i den betydning, at det (som fx stimefisk) går i ét flokken, imiterer de andre og mister sin egen individualitet. Tværtimod kan mennesket kun fungere naturligt i en floksammenhæng, når det kan mærke sig selv og sine egne behov.

Eksamensangst

Som tidligere nævnt kan social angst opfattes som en frygt for at tage del i det naturlige sociale samspil, der er knyttet til det at være menneske. Ser man for eksempel på eksamensangst vil denne type af social angst typisk udspringe af frygten for, at de andre opdager og reagerer på, at man har fejlet eller præsteret dårligt. Den naturlige reaktion på denne type af fiasko (eller underpræstation) er at gøre sig selv mindre og undskyldende, mens den naturlige reaktion fra de andre typisk er at nedjustere deres forventninger til personens fremtidige præstationer.

Tænk for eksempel på en fodboldspiller, der netop har brændt et vigtigt straffespark. Typisk vil han lukke øjnene, kigge ned i jorden, gemme sig i trøjen eller krumme sig sammen, inden han efterfølgende mødes af holdkammeraternes skuffede ansigter og trøstende skulderklap.

Underpræstationer og fejl er en naturlig del af det at være menneske, og de vil naturligt påvirke, hvordan andre oplever én. Men livet går jo videre, også efter fejl og fiaskoer. Og hvis den samme fodboldspiller i næste kamp scorer et imponerende godt mål, er det uheldige straffespark fra sidste kamp pludselig ikke nær så vigtigt længere. For de personer, der lider af eksamensangst, betragtes det at fejle imidlertid som så problematisk og unaturligt, at de dårligt kan forestille sig, hvordan livet kan gå videre efter en dårlig karakter. Et af behandlingsmålene ved eksamensangst handler derfor om, at personen begynder at opfatte fejl og fiaskoer, som en naturlig del af livet. Dette gør det muligt for personen at være mere tro mod sig selv og sine egne værdier - selv når der er vigtige eksamener, der nærmer sig.

Angst som en invitation til selvudvikling

Som Kierkegaard betoner, er det stærkeste remedie mod angst at lære sig selv at kende. Desto bedre en person kender sig selv, jo bedre mulighed har han for at stå fast imod angsten, idet han kender sit naturlige ståsted i livet. Han kan mærke, at det i nogle situationer føles rigtigt for ham at sige tydeligt fra, selvom dette til tider kan være angstprovokerende. Og i andre situationer føles det naturligt at sige “ja”, selv om også dette kan fremprovokere angst. En person, der kan mærke, hvad der er rigtigt og naturligt for ham, kan imidlertid møde angsten med en indsigt i, at selv om den forsøger at passe på ham, skal den ikke forhindre ham i at udfolde det liv, som han virkeligt ønsker at leve! At arbejde med sin angst er således at svømme mod strømmen for at komme derhen, hvor man virkeligt ønsker at være. Og dette giver både karakterstyrke og eksistentiel afklarethed.

Selv om angst typisk ankommer som en ubuden gæst, er der således meget at hente for dem, der tør arbejde på at lære at se og mærke angsten bølge igennem kroppen uden at forsøge at dulme den med undgåelsesadfærd. Og gennem en sådan evne til at stå fast over for angsten, svækkes dens styrke over tid. Man har, så at sige, lært at bestå det eventyr, som Kierkegaard indledningsvist talte om, at angsten dybest set er for ethvert menneske.

Ud over at være en pestilens kan angst på denne måde også være en uvurderlig hjælp til at finde hjem til en mere naturlig og umiddelbar måde at være i verden på. Social angst er ikke kun et problem, der skal løses. Det er også en invitation til at indtage en mere naturlig plads i det eventyr, som vi kalder livet!

Skrevet af aut. psykolog Lasse Ansgaard Thomsen, København

Www.PsykologBrønshøj.dk

PsykologLasseThomsen@gmail.com

Følg ny artikler på www.Facebook.com/MindfulnessPsykologen.dk

Reference: Begrebet Angest (1844) af Søren Aabye Kierkegaard